Ankomst af Gøhril Gabrielsen

0
Ankomst af Gøhril Gabrielsen

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Aschehoug

Jeg hørte først om Ankomst Elis blog, hvor hun roste romanen til skyerne. Lige siden har jeg set frem til at læse den, og da jeg først begyndte, kunne jeg næsten ikke stoppe.

Ankomst handler om en kvindelig biolog og forsker, som i forlængelse af sin forskning skal overvintre på et fuglefjeld i det nordligste Norge. I sine bestræbelser på at skrive en doktorgrad, har hun efterladt sin datter hos eksmanden og rejst fra sin kæreste Jo. Meningen er, at han skal komme senere.

Hurtigt finder hovedpersonen sig til rette i hytten på fjeldet, og hun etablerer en fast plan for alle beskæftigelser. Hun holder sirligt styr på dagene og på sin forskning: observerer vejrforholdene, skriver testresultater ned og skovler systematisk sne. Men Jo dukker ikke op. Og når hun skyper med ham, på de fastlagte tidspunkter, kan hun ikke forstå alt det, han ikke siger. Eksmandens mørke skygge dukker oftere og oftere op i hendes sind, og da hun falder over et lokalhistorisk hæfte, hvor stedets grusomme fortid blotlægges, bliver hendes minder og hendes forestillinger om fortiden blandet sammen i et gysende mareridt.

Avstanden skyldtes ikke at jeg var redd, ikke våget, men fordi jeg i de raske, utålmodige bevegelserne hans mente å se at det som kunne få ham til å reagere, ikke skyldtes irritasjon, en ytre forstyrrelse, men det motsatte; at det var et vakuum i ham, et rom så tomt og sugende, at veggene i ham, selve konstruksjonen, sto i fare for å rase sammen i en stille implosjon.

Isolationen og frakoblingen fra omverdenen, som hun kun kan komme i kontakt med via en ustabil telefonlinje og et næsten ikke-eksisterende netværk, driver hende langsomt ud i de mørkere kroge af hendes eget sind. De mange fastlagte ritualer begynder at svinde, og hendes fedtede hår, betændte hud og snavsede krop bliver et billede på det indvendige forfald.

Der er en krybende uhygge – der næsten føles som ondskab – i naturen, som hun er flygtet ud i. Og det er nervepirrende at være vidne til, hvordan virkeligheden og mareridtene forenes, og hvordan grænserne ophører.

Og jo mere jeg tenker på det, desto tydeligere tar stormen form av en bevissthet, en eksistens; jeg formelig kjenner, ser dens forhutletesjel jage omkring, så fylt af pine, en fortvilelse så stor, at det føles som om den vil rive både meg og sletta i trevler og biter.

Ankomst er…

en intens spændingsroman, som uden et konkret plot alligevel formår at få det til at krible under huden. Isolationen i naturen er et velkendt emne, som litteraturen ofte beskæftiger sig med – og det ikke uden grund. Der sker noget med menneskets psyke, når det er isoleret fra omverden. Gøhril formår at beskrive dette på sin helt egen nerveoptrevlende facon (slutningen er vild – vaskeægte wow-effekt!). Jeg ville dog have nydt en endnu større opmærksomhed på naturen og et endnu dybere indblik i karakterne, hvis historier er alvorlige og komplicerede, men som vi kun berører overfladen af.

Frosne blade

Ankomst af Gøhril Gabrielsen

OVERBLIK OVER ANMELDELSE
Ankomst
Tidligere indlægVelkommen til Bookscape.dk
Næste indlægNever Let Me Go af Kazuo Ishiguro
Ida Thordis Mølmer
I'm a 20-something woman from Denmark who's a little bit (a lot) obsessed with language, literature, reading and writing. In 2017 I finished my master's degree in Scandinavian Language and Literature, and now I'm a job hunter living in Norway.

Skriv en kommentar