En guide til Murakami

0
open book

Haruki Murakami – helt ubevidst og uden på nogen måde at planlægge det, har jeg fået læst en del af den japanske forfatters værker henover de sidste mange år. Han har på nuværende tidspunkt skrevet 14 romaner, og jeg har læst 5 af disse. Jeg kan derfor langtfra kalde mig ekspert, men jeg mener dog alligevel, at jeg har lært lidt om ham siden den første af hans romaner, som jeg læste. Derfor har jeg samlet en lille og overskuelig guide over de fem værker, jeg har læst. De er meget forskellige, og hvis man ikke har læst Murakami før, tilbyder de også fem vidt forskellige indgange til hans forfatterskab. Læs med nedenfor, hvis du ikke ved, hvor du skal begynde eller fortsætte.

Nederst i indlægget kan du også finde gode Murakami-tips fra min veninde Amanda – Amanda kan i den grad kaldes Murakami-ekspert, og på hendes Instagram kan du finde mange flere af hendes gode råd og tanker om litteratur generelt.

 

Trækopfuglens krønike (1994-95): den lange, komplekse og magiske Murakami
Trækopfuglens krønike var den første af Murakamis romaner, jeg læste. Jeg lånte den fra mine forældres hylder og tilbragte de næste dage i komplet forvirring og fascination. For at være helt ærlig, så blev jeg nok lidt skræmt af den og dens mange, svimlende labyrintgange. Jeg var meget usikker på handlingsforløbet og progressionen i romanen, men jeg blev alligevel meget draget af den og det magiske univers, der skabes og opstår i den verden, vi allerede kender.

Kafka på Stranden (2002): den lange, komplekse og magiske Murakami
Kafka på Stranden læste jeg et par år senere, da jeg boede i Berlin. Det tog mig en hel sommer, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg lå i skyggen i Humboldthain Park og forsøgte at overleve hedebølgen, mens endnu en lang, kompliceret og magisk historie udfoldede sig. På mange måder minder Kafka på Stranden om Trækopfulgens krønike, idet den også er lang, kompleks og magisk. De kræver begge tålmodighed og opmærksomhed.

Norwegian Wood (1987): Den kortere og simplere Murakami
Norwegian Wood læste jeg med min læseklub. Da vi startede tilbage i 2014, valgte vi hver især en af vores absolutte yndlingsbøger, og Amanda valgte denne. Romanen er en hel anden oplevelse, end de to tidligere. Den meget kortere, og dens handlingsforløb er mere tydeligt og afgrænset. Magien er stadig tilstede, men i mindre udpræget grad end de to førnævnte.

1Q89 (2011): Den lange, snørklede og dragende Murakami
Jeg havde ingen forventninger, da jeg startede på dette trebindsværk, og jeg blev overrasket over, hvordan første bind næsten var som en spændingsroman. Jeg blev så fanget af den og slugte den på ingen tid. De magiske elementer er konstant tilstede, men synes mere inkorporeret i fortællingen, end i andre af hans romaner. 1Q89 er den første af Murakamis romaner, som virkelig fangede mig – især de to første bind havde jeg svært ved at lægge fra mig. Jeg har anmeldt alle tre bind her.

South of the Border, West of the Sun (1992): den kortere og simplere Murakami
Endnu en læseklubsbog, som jeg virkelig nød at læse. Ligesom Norwegian Wood er den noget kortere og simplere. Bogen kan læses på forskellige måder, og graden af magi er afhængig af, hvordan man læser den – man kan se helt bort fra den, hvis man ønsker det. Det er den skarpeste og mest underfundige af hans romaner, og nok også min favorit, hvis jeg skulle vælge mellem dem. Jeg har anmeldt romanen her.

Amandas gode råd til Murakami 

Søde Ida har bedt mig om, at skrive lidt om mine oplevelser med Haruki Murakamis forfatterskab. Den første bog jeg læste af ham, var “The Wind-Up Bird Chronicle”, og den tog mig med storm. Selvom det var en langsom bog uden den store plotudvikling, så var den simpelthen så magisk og dragende, at jeg var fuldstændig opslugt hele vejen igennem. Det er omtrent 7 år siden jeg læste den, men det er stadig den af hans bøger, der rammer mit hjerte mest og som sidder fast i hukommelsen. Jeg har planer om, at genlæse den inden for nærmeste fremtid og glæder mig til at se, hvordan mit voksne jeg oplever fortællingen.

En kort anbefaling af tre (andre) Murakami bøger

En af hans lidt “lettere” bøger er Norwegian Wood. Når jeg siger “lettere” mener jeg ikke tematisk – her er den faktisk utrolig dyster! – men i stedet, er det en historie med et større plot og mere udvikling i modsætning til mange af hans andre bøger, der godt til tider kan virke næsten statiske i deres form. Det er ikke min favorit af hans bøger, men det er bestemt en bog der rører noget i mig og den blev kun bedre af, at blive genlæst. Denne bog mener jeg, er et rigtig fint sted at starte med at stifte bekendtskab med hans forfatterskab.

Hard-boiled Wonderland and the End of the World er en af de slags bøger, der tager lidt tid at komme ind i. De første ca. 100 sider var utrolig langsomme, og der skete ikke det store. Jeg var faktisk på grænsen til at kede mig en smule. Men så tog det pludselig fart og jeg kunne ikke slippe bogen igen. Det hele blev vendt på hovedet og magien var lige pludselig altopslugende. Jeg var totalt draget af det mystiske univers og karaktererne, og jeg læste de resterende sider på utrolig kort tid. Hvis man kan lide det lidt mere skæve og underfundige, er dette virkelig en fantastisk fortælling, der efterlader dig totalt forvirret – på den gode måde!

En af Murakamis nyere bøger er The Colourless Tsukuru Tazaki and His Years of Pilgrimage. Den var på samme måde som Wind-Up Bird Chronicle utrolig langsom i sin opbygning, men den var virkelig utrolig fin. Den beskæftiger sig med nogle utrolig dagligdags problematikker, men med et nyt twist. Selvom handlingen ikke var særlig kompleks, var historien alligevel dragende, båret af Murakamis smukke, poetiske vendinger. Jeg vil umiddelbart ikke anbefale at man starter med denne bog, mest af alt fordi at jeg tror man vil nyde den uendelig meget mere, hvis man kender til hans skrivestil og typiske plotudviklinger.