En kærlighedserklæring til Jack Kerouac på dagen efter hans fødselsdag

0
Jack Kerouac

One day I will find the right words and they will be simple

Jack Kerouac blev født d. 12 marts 1922 og kunne i går have fejret sin 96 års fødselsdag.

 

Forfatter – fortæller – menneske

Som litteraturstuderende får man de første mange semestre gang på gang fortalt, at man altid skal skelne mellem forfatter og fortæller. Med Kerouac er det svært. Selvom det er Sal der slider vejene ned i On the Road, er det Kerouacs fodspor som efterlader spor. I det originale manuskript (som han skrev på skrivemaskine på én lang rulle papir) er distancen endnu mere sløret, for her bruger han sit eget navn og sine venners navne. Det er fuldstændig som at træde ind i ham. Og selvom hans verden er fyldt med frustrationer, depressioner og svigt, fremstår den alligevel storslået. Hans liv fremstår storslået.

The only people for me are the mad ones, the ones who are mod to live, mad to talk, mad to be saved, desirous of everything at the same time, the ones who never yawm or say a commonplace thing, but burn, burn, burn like fabulous yellow roman candles exploding like spiders across the stars and in the middle you see the blue centerlight pop and everybody goes “awww!”

En forgyldt fortid

Det er nok forholdsvist normalt at forgylde og glorificere fortiden. Jeg husker tydeligt, hvordan en drøm om at rejse Amerika tyndt, om at arbejde for føden dag til dag, få solbrune skuldre i appelsin- og bomuldsmarkerne og drikke whiskey i solnedgangen, satte dybe rødder i mit sind, efter jeg havde læst On the Road første gang. Jeg så ikke frustrationerne dengang. Tanken om pengenød og om at leve af ingenting fandt jeg romantisk, og jeg drømte mig bare væk i det spontane liv. Da jeg startede denne blog for mange år siden, skrev jeg om min fascination for “[…] dette liv, hvor dagene svinder i farten på vejene under solen, i tilfældighedernes historier, flygtlige forelskelser og whiskyens beruselser, mens de mørke nætter er fyldt med trompeters blæsen, hæse digtoplæsninger, filosofiske samtaler og kærlighedsaffærer”.

Men så læste jeg Lars Movins Beat-antologi (anmeldelse her), og da gik det virkelig op for mig, hvor lidt storslået det hele også var – da jeg læste om kvinderne i beatgenerationen: om kæresterne, konerne og elskerinderne til de mænd, vi i dag hylder. Vi forgylder fortiden, vi forgylder menneskene, der var engang, og vi tænker: “hvis bare, jeg havde oplevet det”. Jeg har stadig lyst til at tage rejsen gennem Amerika. Rejse mod vest, altid mod vest, indtil jeg ikke kan komme længere, på grund af On the Road. Jeg ville gerne have oplevet og været en del af generationen af bohemer i New York og San Fransisco dengang, men med årene er jeg blevet mere opmærksom på skyggesiderne.
I Movins antologi interviewer han en af Kerouacs ekskoner, og hun bliver ved med at understrege, at den person, vi taler om i dag, ikke er den person, der var. At vi har malet et spændende og fascinerende portræt af en mand, som ikke eksisterede, men som vi ønsker, eksisterede. Han var også bare et menneske – et menneske med de samme problemer og fejl, som alle os andre.

I like too many things and get all confused and hung-up running from one falling star to another till i drop. This is the night, what it does to you. I had nothing to offer anybody except my own confusion.

Kontraster

I dag, når jeg læser Kerouac, er det det, der tiltrækker mig. Det er kombinationen:  kontrasten mellem den umiddelbare storslåethed, spontanitet og livsglæde og den dybere menneskelige frygt, identitetsgranskningen og eskapismen.

Den identitetsgranskende side er mere udpræget i romaner som The Dharma Bums og Desolation Angels. I førstnævnte lever han et dualistisk liv opdelt mellem bjergvandingringer og storbyens intense jazzliv, samtidig med at han opsøger og leder efter svar i buddhismen. Den sidstnævnte omhandler en periode i hans liv, hvor han var brandvagt på bjerget Desolation Peak og boede alene og isoleret fra omverden, og hvor hans forestillinger og tanker om buddhismen begynder at krakelere. Hele hans forfatterskab virker som en søgen efter noget mere. Selvom det måske er storslåetheden og spontaniteten, der i første omgang virker tillokkende og spændende, tror jeg, det er i denne menneskelige og sårbare søgen efter mening, Kerouac formår at ramme os.

Nothing behind me, everything ahead of me, as is ever so on the road

Kort biografi

De fleste kender ham nok som kongen af beatgenerationen sammen med William S Burroughs og Allen Ginsberg. Hans romaner er præget af en spontan skrivestil og opførsel, der spejler hans egen livsstil. Emner som jazz, buddhisme, alkohol, kvinder og rejser går igen i flere af hans romaner.

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here