Readathon foråret 2018

2
Readathon

Hvert halve år afholdes Dewey’s readathon – et helt døgn med læsning. I år kommer jeg lidt skævt fra start, da jeg også har andre planer, men jeg vil løbende opdatere dette indlæg. Jeg håber, I har lyst til at læse med. Hvis du selv læser med i år, skal du endelig skrive en kommentar herunder, så jeg kan følge med i dit læsedøgn!

 

14.45 Jeg er på vej hjem fra min onkel, hvor jeg har tilbragt formiddagen med havearbejde og kusinehygge. Jeg lytter til dette readathons første bog – Tænkepausen Myrer af Hans Joachim Offenberg. Det er den sjoveste og mest overraskende af alle Tænkepauserne, og man får et helt andet syn på myrer! Vidste du for eksempel, at vægten af alle myrer i verden er større end vægten af elle mennesker? At der findes myrer, hvis hoveder passer perfekt ind i “dørene” til myrertuerne, hvilket blandt andet kan modvirke oversvømmelser? Og så er det ret interessant, at myrer har så få hjerneceller, at de kan overleve uden deres hoveder… Hvis altså de ikke skulle bruge hovedet til at spise med. En myre uden hoved dør dermed af sult og ikke af at miste hovedet…

16.27 Jeg var til konfirmation i går og mistede en ørering til festen, som jeg har været ude at hente. Nu spiser jeg et stykke kanelkringle og gør klar til rigtigt at komme i gang med læsningen. Jeg skal synkronlæse When the Moon Was Ours af Anna-Marie McLemore med Amanda fra min læseklub og et par af hendes veninder kl. 17. Jeg ved ikke så meget om den, men jeg nyder altid at synkronlæse til readathon. En del af det, der gør readathon til noget fantastisk, er at kunne dele oplevelserne undervejs. Jeg kan lige nå at lytte til det sidste af Tænkepausen om myrer, inden kl. 17.

21.09 Jeg blev færdig med Myrer to minutter før klokken slog 17, og jeg er nu et godt stykke inde i When the Moon Was Ours. Den er virkelig speciel. Jeg skal altid lige vænne mig til magisk realisme, og her tog det da også lidt tid, før jeg forstod verdenen, hvor roser kan vokse ud af et menneskes håndled, og græskar kan blive til glas. Men indtil videre behandler den køn, seksualitet, venskab og kærlighed på en virkelig fin og skrøbelig facon. Det er også ret hyggeligt at synkronlæse den med et par andre, så vi kan dele tanker undervejs.
Jeg tog mig en lille pause, hvor jeg lavede og spiste lasagne, og nu tror jeg snart, der skal noget sødt på bane.

readathon

23.58 Jeg har netop læst When the Moon Was Ours færdig. Den var virkelig fin! Jeg har ikke læst meget litteratur om transkønnede før (spørgsmålet er, om jeg overhovedet har læst noget?), men jeg synes, det var en utrolig smuk fortælling og et meget magisk og mystisk univers, den udspillede sig i. De sidste tyve sider tog lang tid, og søvnen er ved at indhente mig. Så i stedet for at sidde og småblunde hele natten, tager jeg en lydbog med i seng til at falde i søvn til – og så står jeg tidligt op og læser videre.

06.50 Jeg faldt i søvn med Patrick Modianos Et forbasket forår i ørene. I stedet for at lytte til det sidste af den nu, vil jeg begynde på Savas Vidner af Sara Bouchet. Det er en psykologisk thriller som udkommer d. 9 maj, og som jeg har glædet mig til at læse. Men først vil jeg lave mig selv en stor kop kaffe!

13.00 Jeg har været helt opslugt af Savas Vidner, og jeg mangler nu kun få sider, som jeg håber, jeg kan nå at læse, inden tiden render ud. Jeg måtte lige tage en lille pause med et bad og lidt frugt. Nu tror jeg, jeg vil lave en ny kop kaffe og læse de allersidste sider. 

13.43 Jeg har lige vendt den sidste side i Savas Vidner. En intens spændingshistorie om en række selvmord, som foregår i nutiden, men som har rødder i fortidens heksejagt, eksorcisme og ubehagelige religiøse ritualer. Da jeg var yngre læste jeg alt om hekse og heksejagt, og i dag er det stadig et emne, der interesserer mig meget, så jeg blev selvsagt meget opslugt af romanen. Nu fortsætter jeg med lydbogen, som jeg faldt i søvn til i går aftes, indtil klokken slår 14.

14.11 Jeg nåede at lytte til slutningen af Det forbaskede forår og afslutter dermed årets readathon med fire læste (og lyttede) bøger og i alt 874 sider. Som altid har det været enormt hyggeligt og dejligt at dedikere et helt døgn til læsningen, men tiden forsvinder godt nok hurtigt, og jeg kunne sagtens læse videre et par timer endnu ;-) 

Tidligere indlægThe Classic Book Tag
Næste indlægEn guide til Murakami
Ida Thordis Mølmer
I'm a 20-something woman from Denmark who's a little bit (a lot) obsessed with language, literature, reading and writing. In 2017 I finished my master's degree in Scandinavian Language and Literature, and now I'm a job hunter living in Norway.

2 KOMMENTARER

  1. There are certainly lots of particulars like that to take into consideration. That may be a great level to carry up. I offer the ideas above as normal inspiration however clearly there are questions just like the one you convey up the place the most important factor shall be working in trustworthy good faith. I don?t know if greatest practices have emerged around issues like that, however I’m certain that your job is clearly recognized as a fair game. Both girls and boys feel the influence of only a moment’s pleasure, for the rest of their lives.

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here