Jeg startede 2018 med et lille Murakami-maraton helt ubevidst. Før vi flyttede til Norge sorterede jeg alle mine bøger og fyldte to kasser med alle de ulæste bøger. Da jeg endelig kunne pakke mine bøger ud igen, var det disse to kasser, jeg startede med. Og i en af dem lå alle tre bind af 1Q84. Jeg anmeldte dem samlet tidligere i år lige her.

Og da vi i læseklubben blev enige om at læse South of the Border, West of the Sun, var jeg helt med på det. I går mødtes vi over aftensmad, og jeg gik derfra med et helt andet syn på bogen.

South of the Border, West of the Sun er nok den mest sammenhængende af Murakamis romaner, som jeg har læst. Den handler om Hajime og hans opvækst i forstaderne i efterkrigstidens Japan og hans videre færd i livet. I sin barndom møder han Shimamoto, en ung pige som, ligesom ham selv, er enebarn. Deres relation får stor betydning for Hajime, og Shimamoto bliver ved med at spøge i hans liv længe efter, de er gledet fra hinanden.

Sometimes when I look at you, I feel I’m gazing at a distant star. It’s dazzling, but the light is from tens of thousands of years ago. Maybe the star doesn’t even exist any more. Yet sometimes that light seems more real to me than anything.

Romanen er fyldt med genfærd, der dukker op ud af det blå og som sår tvivl om Hajimes virkelighed og kaster ham ud i en identitetsgranskning.

Et Murakamisk univers

Noget af det, jeg virkelig holder af ved at læse Murakami, er, at alle hans værker på en eller anden måde udspiller sig i det samme univers. Et univers som til tider ligner vores næsten fuldstændig, og som andre gange næsten er umuligt at genkende. Små elementer går igen på tværs af hans værker og forbinder de mange læseoplevelser med hinanden. Katte, privatdetektiver og efterladte håndtryk spiller ikke kun en rolle i det enkelte værk, men i hele Murakamis univers. Det er som at træde ind i et meget virkeligt fantasy-univers, hvor portalen til den fantastiske verden ikke er synlig som klædeskabet i Narnia eller perron 9 3/4 ved King’s Cross i Harry Potter. Det fantastiske findes meget tættere på os, vi ser det bare ikke, før Murakami sætter ord på det.

The sad truth is that certain types of things can’t go backward. Once they start going forward, no matter what you do, they can’t go back the way they were. If even one little thing goes awry, then that’s how it will stay forever.

South of the Border, West of the Sun er en skøn fortælling, der kan læses på flere måder og med meget forskellige dybder. Derfor var det en fornøjelse at tale om den i min læseklub, hvor vi alle havde forskellige opfattelser af den og dens budskab. Uden tvivl en af de bedste Murakami-romaner og det perfekte sted at gå i kast med hans forfatterskab, hvis man er ny.

OVERBLIK OVER ANMELDELSE
Tidligere indlægValentinsdag: en (lettere usødet) guide til musik og bøger
Næste indlægEn kærlighedserklæring til Jack Kerouac på dagen efter hans fødselsdag
Ida Thordis Mølmer
I'm a 20-something woman from Denmark who's a little bit (a lot) obsessed with language, literature, reading and writing. In 2017 I finished my master's degree in Scandinavian Language and Literature, and now I'm a job hunter living in Norway.