Så gik der pludselig to måneder…

0
Kaffe og bøger

Alle de gode intentioner med bloggen er der stadig, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på alle de ord, jeg gerne vil skrive. Men sommetider er livet bare uforudsigeligt, og siden december, hvor jeg pludselig stod med et arbejde – sådan et rigtigt et af slagsen – har der ikke været plads til andet. Det er det sidste, jeg tænker på om aftenen, inden jeg falder i søvn og det første i mine tanker, når jeg vågner.

Det er en stilling som årsvikar på et gymnasium lidt udenfor Århus, og jeg er så heldig at undervise fire dejlige klasser i engelsk til marts, hvorefter jeg trapper ned og kun fortsætter med at undervise en enkelt klasse frem til sommerferien. Tanken om at være lærer, har ikke altid været den mest åbenlyse for mig, men det er en af de mest positive oplevelser, jeg nogensinde har haft, og jeg er overrasket over præcis hvor stor glæde jeg finder i at planlægge indholdsrig undervisning og forhåbentligt være med til at inspirere elever.

Tilvænningen til en mere stram hverdag, de endeløse timer foran en computerskærm og de mange nye ansigter og navne har fyldt mere, end jeg først havde regnet med, og det er først nu, jeg begynder at kunne trække vejret helt ned i maven igen. Og nu er jeg altså her ved tasterne igen – og det føles intet mindre end fantastisk!

Tidligere indlægEFTERÅR ’17
Næste indlæg1Q84 af Haruki Murakami
Ida Thordis Mølmer
I'm a 20-something woman from Denmark who's a little bit (a lot) obsessed with language, literature, reading and writing. In 2017 I finished my master's degree in Scandinavian Language and Literature, and now I'm a job hunter living in Norway.