World War Z af Max Brooks

1
That’s how Zack operated, swelling his ranks by thinning ours! And it only worked one way. Infect a human, he becomes a zombie. Kill a zombie, he becomes a corpse. We could only get weaker, while they might actually get stronger
Jeg har altid været fascineret af zombiefortællinger. Både fænomenet zombie og den fuldstændige samfundsnedbrydning, de oftest forårsager. Jeg tror, det er en naturlig frygt hos mennesket at se vores samfund smuldre og forsvinde. At der så samtidig er en konstant fare for at blive spist levende, gør ikke ligefrem frygten mildere.
Jeg læste World War Z efter at have set filmen, en rækkefølge jeg normalt ikke er tilhænger af. I dette tilfælde fortryder jeg det dog ikke. Filmen skaber en overordnet sammenhæng, som man automatisk knytter til romanen, hvis svaghed til tider netop er den manglende sammenhæng. De to versioner er vidt forskellige fra hinanden og fungerer perfekt sammen, da de hverken røber eller ødelægger noget for hinanden.
Romanen er bygget op omkring en række interviews med mennesker, som på den ene eller anden måde har været en del af zombiekrigen. På de 342 sider følger vi udviklingen helt fra begyndelsen. Fra de allerførste udbrud til krigens deprimerende klimaks, hvor alt ser fuldstændig håbløst ud og helt frem til overvindelsen og situationen i dag. Der gives et bredt indblik på grund af de meget varierende typer mennesker der interviewes – både i forhold til de forskellige positioner de har haft i krigen, men også i forhold til deres geografiske placering.
,
De mange beretninger er vidt forskellige og nogle mere gribende end andre. Selv var jeg fuldstændig tryllebundet, da jeg læste Sensei Tomonaga Ijiros beretning. Denne beskedne blinde mand fortæller, hvordan han med zombiernes indtog, søger ud mod  skoven og der klarer sig på egen hånd i kampen mod zombierne i mange måneder. Beretningen er omgivet af en stilhed, der kontrasterer de fleste af de andre beretningers voldsomhed og desperation.
Fortælleren kommenterer sjældent på beretningerne og er næsten ubemærket i romanen. Det eneste tidspunkt han kommer til syne er i beskrivelserne af de mennesker han interviewer. Og selv der er skildringerne korte og formelle. Hans afstandstagen fra at inddrage sine egne holdninger betyder, at man som læser tvinges til at dømme, vurdere og behandle den information man får og selv forestille sig, hvordan krigen så ud.
Dette kæmpe puslespil af historier og skæbner, som ikke nødvendigvis passer sammen, giver et forvirrende overblik over krigen mod de levende døde. Forgæves forsøger man at bringe historier sammen, finde løsninger og forklaringer og må til sidst give op. Og det er måske selve meningen fra Brooks’ side. En zombiekrig er forvirrende og uforklarlig og ved at skabe et litterært rum svarende dertil, bliver vi som læsere trukket med ind i den. 
Tidligere indlægMit møde med Nielsen
Næste indlægVed Vejen af Herman Bang
Ida Thordis Mølmer
I'm a 20-something woman from Denmark who's a little bit (a lot) obsessed with language, literature, reading and writing. In 2017 I finished my master's degree in Scandinavian Language and Literature, and now I'm a job hunter living in Norway.

1 KOMMENTAR

  1. Oh mү goodness! Amazing article dude! Thank you so much, However I
    am having probⅼems with your RSS. I don’t understand the reason whʏ I can’t subscribe to it.
    Is there anybody getting similar RSS issues?
    Anyone that knows the answer will you kindly respond?
    Thanks!!

Comments are closed.